Av Kirsten Namskau
Når diskussionen går angående kontanthjælp og arbejd-ledighed og hører på Joacim B. Olsen’s udslag om at alle skal i arbejd og at det bare er uvilje som er årsag til at de ikke kommer i arbejd, så vil jeg gerne kommentere med hvordan ting fungerer i praksis.
Jeg selv er opdraget til at arbejde så godt jeg kan og hvis jeg ikke kan få arbejd i det jeg er uddannet til, så må jeg omskole mig. Hvis jeg endda ikke får noget arbejd, så start for dig selv. . . for så har du arbejd.
Efter denne opdragelse så har jeg derfor flere omskoleringer som jeg har betalt for selv, (uden lån af noget slag) for at tilpasse mig arbejdsmarkedet i øjeblikket.
Siden jeg også har rejst verden rundt i næsten hele mit voksne liv, hvor jeg også har underholdt mig selv, har jeg derfor også i flere tilfælde vært i situationen hvor jeg ikke fandt noget job der jeg var i øjeblikket. Da brugte jeg rådet fra min far; “i slige tilfælde starter du for dig selv.”
Derfor har jeg flere gange startet egen business i kortere og længere tid. Derfor har jeg altid holdt benene under mig, uden hjælp nogen sted fra. Denne vejledning fra min far, har jeg også opdraget mine egne børn til.
Så kom jeg til Danmark . . . Her også var det om at få et arbejd så hurtig som muligt. I begyndelsen var det svært, så jeg startet en omskoling som buschauffør. Selv om jeg hurtig opdaget at det var nok noget jeg ikke passet til, så gjorde jeg færdig omskolingen mens jeg samtidig søgte på andet arbejd andre steder.
Heldigvis fik jeg arbejd på et ældrecenter hvor jeg trivedes godt. Uheldigvis kom jeg ind i en fyringsrunde.
Da var jeg i en alder hvor det er umuligt at få noget nyt arbejd.
Så jeg begyndte at tænke på næste backup plan. Jeg starter noget for mig selv. Jeg ledte og undersøgte på mange muligheder og til sidst fandt jeg en pakkeløsning hvor jeg godt kunne se mig selv i arbejd, længe efter pensionsalder. Det var at bage og sælge smult-ringe. Jeg kontaktet til og med forskellige mulige steder hvor jeg kunne sætte op min mobile disk, lage smult-ringe og hvor kunder da kunne købe friskbagte smult-ringe.
(Så som Herning Centeret og udenfor forskellige storcenter som alle var positive.)
Men . . . jeg trængte en startkapital på DKK 50.000,- Det er et så lille beløb at jeg mente at det burde det ikke være noget problem med. Desuden, hvis jeg fulgte oplægget, så ville jeg ha tjent ind det beløbet + lidt mere efter første omgang smult-ringe som fulgte med i start-pakken.
Så jeg tog kontakt med flere banker for at prøve at få et lån på det beløbet. Hver bank var negativ og kom med kommentaren: “Men du får da arbejdsløsheds- hjælp, så du får jo nok til at leve for.”
Selv om de samtidig indrømmet at det var et meget godt oplæg.
Sidste bank jeg henvende mig til og fik denne bemærkning, gav jeg op med svaret: “Det er i orden. Fra og med dette øjeblik søger jeg ikke på noget arbejd i det hele taget. Jeg kommer ikke til at gøre noget i det hele taget for at være medgørlig i de slave-arbejd pladser jeg bliver sendt til uden løn, og de kurser jeg herefter også bliver sendt til vil jeg kun gøre til grin.”
For pludselig forstod jeg hvad det egentlig handlet om. Det er ikke meningen at man skal komme i arbejd. Man skal kun være til rådighed, slik at kommunen, myndighederne og staten kan bruge og misbruge én og tosse én rundt som en tennisbold til forskellige steder, hvor vi skal arbejde gratis.
Ser det ud til at man har en mulighed til at få fast arbejd på udplacering-stedet, bliver man trukket ud fra stedet og sendt på en stærkt fornærmende kurs som f.eks. 5 gange på kurs i hvordan man skal skrive en ansøgning.
(Jeg har også flere gange hørt fra andre personer som har oplevet dette.)
Nå er jeg selv gået af på pension, og heldigvis for det. Men jeg føler stærk for mine venner som fremdeles bliver tosset rundt på denne måde og som bliver trukket ud fra placering-stedet hver gang de får et hint om fast arbejd.
Jeg er ikke sikker på om det er noget galt i loven slik den allerede er. . . Det kan ligeså godt være den kommunale tolkning af loven det er noget forkert med. Fejltolkning, usikkerhed af hvordan loven skal tolkes, uvilje fra kommunen til at tolke loven på en positiv måde, fejl personer i topstilling i kommunen som ikke har pejling i det hele taget om hvordan man bruger loven på en positiv måde.
I mit tilfælde, så burde jeg til og med ha fået mulighed til et kommunalt rentefrit lån til min startpakke for at få mig i arbejd. Det ville til og med ha blevet billigere end at sende mig på det ene kurs efter den andet.
For det andet . . . Når det gælder kontanthjælp, så der uforsvarligt at trække noget derfra. Det er ikke noget forkert med kontant-beløbet.
Det skal ikke trækkes noget fra kontant-beløbet . . .
Det er mindstelønnen det noget forkert med.
Det er mindstelønnen der skal hæves.
Mindste-lønnes bør hæves med 10%.
Så skal du se at der bliver mere attraktivt at komme i arbejd.
Som medlem af græsrod-folket føler man mere og mere at styringen i landet handler om (os) eliten, og folket (slaverne).
Og vi som tilhører “folket” arbejder egentlig gratis. Vi arbejder for kost og logi, men vi får det i form af penge, så vi skal ha følelsen af at vi selv bestemmer, hvor vi skal bo og hvad vi skal spise. Men gør vi egentlig det? Bestemmer vi egentlig selv hvad, hvem og hvor? Jeg er ikke sikker på om jeg selv bestemmer hvad jeg skal spise til middag engang, det bestemmer tilbuddene i forretningen.
Er du enig, eller hvad mener du? Nå er din chance til at sige din mening.
